Mogensen VVScomfort udbedrer selvfølgelig akut utætte
vandinstallationer som dryppende vandhaner og løbende toiletter ved
et opkald til vores døgnvagt på 4174 7240.
Dog er disse problemer ofte "lang tid undervejs", og
vi anbefaler, at du løbende holder øje med dit vandforbrug, som er
den bedste "sladrehank" om små utætheder rundtomkring i dine
vandinstallationer. Og det giver god mening at holde øje med dette
forbrug, da små unødvendige utætheder på årsbasis typisk summer op
til en alt for stor vandregning. Ofte på flere tusinde kroner. Det
giver derfor god mening, at lade os gennemgå dine installationer og
udskifte ødelagte pakninger og slidte mekaniske dele med et vist
interval. Vores regning sparer du mange gange på vandregningen i
den mellemliggende periode.